Dansk lov: “Barnets bedste”. Er det “barnets tarv?”
Tarv
Indledning
På dansk bruger vi indenfor Barnets Lov og dens forgængere udtrykket “Barnets Bedste” som den sproglige sammenhæng og forståelse, der sætter den overordnede ramme for anbringelser udenfor hjemmet. Men det ligner en misforstået forkortelse.
Man kan godt arbejde med den hypotese, at den danske juridiske forståelse af “Barnets Tarv ” må forekomme indskrænket, dels i betydningen ‘unødvendigt snævert begrænset’ , og også ‘dårligt forstået’.
Det er emnet for denne artikel. Dele af nedenstående er forfattet med brug af AI, men senere bearbejdet.
Konventionens forståelse
Danmark har ratificeret FN’s Børnekonvention. Det er et juridisk spørgsmål, i hvilken udstrækning man kan anvende konventionen som retskilde i tilfælde, hvor en dansk lov strider mod den.
Man kunne i stedet se på Den Europæiske MenneskeretsKonventions artikel 8, som er gældende ret.
Det er bare ikke emnet her. Her fokuserer vi på dansk praksis i semantisk sammenhæng. Hvor kommer begrebet “Barnets Bedste” fra? Og hvad kunne vi have haft i stedet?
I konventionsretlig sammenhæng – navnlig under De Forenede Nationers Konvention om Barnets Rettigheder (CRC), artikel 3, stk. 1 – gengives “the best interests of the child” således i de autentiske sprogversioner:
- Fransk: l’intérêt supérieur de l’enfant
- Tysk: das Wohl des Kindes (i konventionsteksten: das Wohl des Kindes ist ein Gesichtspunkt, der vorrangig zu berücksichtigen ist)
- Italiensk: il superiore interesse del fanciullo
Selv om formuleringerne er lidt forskellige, anses de folkeretligt for ækvivalente. Der er dog interessante nuancer.
| Engelsk | Fransk | Tysk | Italiensk |
|---|---|---|---|
| best interests of the child | l’intérêt supérieur de l’enfant | das Wohl des Kindes | il superiore interesse del fanciullo |
Fransk: l’intérêt supérieur de l’enfant
Det franske udtryk lægger vægt på det overordnede eller højeste beskyttelsesværdige hensyn (supérieur). Udtrykket signalerer ikke blot barnets aktuelle ønsker eller trivsel, men den samlede interesse, som retssystemet skal beskytte.
Begrebet anvendes bredt i fransk offentlig ret og familieret og forstås som en helhedsvurdering omfattende bl.a.:
- fysisk og psykisk udvikling,
- uddannelse,
- identitet,
- familierelationer,
- sikkerhed, (tryghed)
- barnets egne synspunkter.
Tysk: das Wohl des Kindes
Den tyske formulering er sprogligt den mest særegne.
Kindeswohl er et etableret juridisk begreb længe før Børnekonventionen. Det betyder ikke blot “velfærd”, men barnets samlede trivsel og udviklingsbetingelser.
Det omfatter typisk:
- sundhed,
- følelsesmæssig stabilitet,
- personlig udvikling,
- sociale relationer,
- uddannelse,
- kontinuitet i opvæksten,
- beskyttelse mod skade.
Det tyske begreb er tæt knyttet til proportionalitets- og afvejningstænkning.
Italiensk: il superiore interesse del fanciullo
Den italienske tekst ligger meget tæt på den franske.
Superiore interesse angiver, at barnets interesse skal have forrang blandt de relevante hensyn.
Begrebet forstås som en samlet vurdering af:
- personlig udvikling,
- følelsesmæssige relationer,
- uddannelse,
- sundhed,
- identitet,
- værdighed.
Er der et tidsperspektiv?
Ja. Det er faktisk et af de mest centrale elementer i den internationale forståelse.
FN’s Børnekomité har i sin generelle kommentar nr. 14 (2013) understreget, at vurderingen af barnets bedste interesser ikke er øjebliksbundet, men skal være fremadskuende.
Det indebærer, at beslutningstageren skal vurdere både:
- Barnets aktuelle situation
- sikkerhed
- trivsel
- omsorg
- Barnets fremtidige udvikling
- personlig udvikling
- uddannelsesmuligheder
- sociale relationer
- identitetsudvikling
- mulighed for selvstændigt voksenliv
Derfor kan en løsning, som er mindre behagelig på kort sigt, være i barnets bedste interesse på længere sigt, hvis den bedre understøtter barnets udvikling.
Et udviklingsbegreb
En gennemgående tanke i konventionens fortolkning er, at barnet betragtes som et menneske under udvikling.
Det betyder, at “best interests” ikke alene handler om:
- barnets nuværende ønsker,
- barnets aktuelle velbefindende,
men også om at beskytte barnets muligheder for at udvikle:
- autonomi,
- identitet,
- sundhed,
- uddannelse,
- sociale relationer,
- fremtidige livschancer.
Dette hænger tæt sammen med artikel 6 om barnets ret til liv, overlevelse og udvikling samt artikel 12 om barnets ret til at blive hørt.
Dynamisk vurdering
Et andet vigtigt aspekt er, at vurderingen er dynamisk.
Et barns bedste interesse ændrer sig med:
- alder,
- modenhed,
- helbred,
- familiære forhold,
- sociale omgivelser.
Derfor kan samme beslutning være rigtig for et treårigt barn, men ikke for en femtenårig.
Samlet forståelse
På tværs af de engelske, franske, tyske og italienske autentiske tekster kan begrebet sammenfattes således:
Barnets bedste interesser er den helhedsorienterede vurdering af, hvilken løsning der bedst beskytter og fremmer barnets rettigheder, trivsel og udvikling – både nu og på længere sigt – hvor barnets interesser skal tillægges meget stor vægt (“a primary consideration”), uden nødvendigvis altid at være det eneste eller absolut afgørende hensyn.
Det tidsmæssige perspektiv er ikke begrænset til barnets aktuelle situation; tværtimod er en fremadrettet vurdering af barnets udviklingsmuligheder en integreret del af den konventionsretlige forståelse af begrebet.